Det alle bør vide om erhvervsbetinget astma

Erhvervsbetinget astma er en kategori af astma, som er forårsaget af eksponering for irritanter på arbejdspladsen. Kategorien inkluderer også “erhvervsforværret astma”. Dette er en tilstand, som beskriver astmatikere, hvis astmasymptomer bliver forværret pga. irritanter, når de er på job.

“Erhvervsbetinget astma er et lidt svært koncept. Jeg foretrækker at skelne klart mellem erhvervsbetinget astma og erhvervsforværret astma”, siger specialist i luftvejslidelser Irmeli Lindström, overlæge på Finnish Institute of Occupational Health (Det Finske Arbejdsmedicinske Institut).

Astma er en kompleks sygdom, som er forårsaget af mange forskellige faktorer - herunder en genetisk komponent. Der kan som regel ikke identificeres en enkelt årsag til astma med debut i voksenalderen.

“Omtrent én ud af fem astmapatienter oplever en forværring af deres eksisterende symptomer, mens de er på job,” fortæller Lindström.

Der diagnosticeres cirka 80 nye tilfælde af erhvervsbetinget astma om året i Finland. Lindström påpeger, at dette kun er toppen af isbjerget, men at hver eneste bekræftede diagnose hjælper med at identificere risici.

Astma kan udvikles ved gentagen eksponering for et stof, som man over tid får en luftvejsreaktion på (sensibilisering), men det kan også forårsages af en enkelt massiv eksponering, f.eks. som følge af en arbejdsulykke.

“Luftvejsskade kan forekomme efter bare en enkelt akut eksponering for en irritant eller et ætsende kemikalie. Denne type astma kaldes ”irritant-fremkaldt erhvervsbetinget astma”, forklarer Lindström.

Risici lurer uventede steder

Risici findes på mange arbejdspladser. Lindström fortæller, at landbrugsmedhjælpere står for en tredjedel af alle tilfælde af erhvervsbetinget astma, som indberettes til Finnish Institute of Occupational Health.

“Kvæg er den førende årsag til astma hos ansatte hos mælke- og kødproducenter, som typisk udvikler en umiddelbar reaktion forårsaget af en allergisk reaktion (allergen-specifik immunoglobulin E (IgE)). Andre allergi-risici for landmænd omfatter dyrefoder og kornlagermider. Eksponering for høje niveauer af ammoniak under slambehandling udgør endnu en risiko for irritant-fremkaldt astma.” 

Bagere og ansatte i levnedsmiddelindustrien har ligeledes risici for at få astma, mens kemikalier er den førende årsag til erhvervsbetinget astma i skønhedssaloner og hos mange fabriksansatte. Lindström tilføjer, at erhvervsbetinget astma også findes inden for uddannelses-, social- og sundhedssektoren.

Disse tilfælde er hovedsageligt forbundet med eksponering for følger af vandskader, og forekomsten af disse er heldigvis faldet i de seneste år.

Drivhusmedarbejdere er en ny gruppe med en høj forekomst af astma. "Planter, mider og insekter er typiske kilder til sensibilisering. Medarbejdere kan for eksempel blive sensibiliseret over for insekter, som anvendes til biologisk skadedyrsbekæmpelse, hvilket i sidste ende kan udløse astma", fortæller Lindström.

Førsteprioritet: minimering af eksponering

For at forebygge disse typer af arbejdsskader, skal arbejdsforhold og arbejdsfaser nøje planlægges.

“Den bedste forholdsregel er at minimere eksponering for irritanter. I store bagerier håndteres dej som regel i et lukket system. Ventilationskontrol kunne også blive indført i drivhuse for at minimere eksponering for støv under håndtering af planter. Derudover kan medarbejdere selvfølgelig beskytte sig selv ved at bære åndedrætsværn.”

Debut af astma kan forebygges ved tidlig identifikation af risici. Hvis medarbejderne er eksponeret for irritanter på arbejdspladsen og lider af hyppigt forekommende symptomer fra slimhinderne i næse/øjne (rhinitis), hvæsende vejrtrækning eller åndenød under fysisk aktivitet, skal deres symptomer tages alvorligt. Især, hvis symptomerne fortager sig i perioder, hvor de ikke er på arbejde.

Lindström påpeger, at astma ikke er reversibel. Når først symptomerne viser sig, går sygdommen ikke væk. "Den kan udløses af selv den mindste eksponering. Nogle gange er det umuligt helt at forebygge al eksponering på arbejdspladsen, hvilket kan betyde, at medarbejderen er nødsaget til at gennemgå omskoling og skifte erhverv."

De der har været astmatikere siden barndommen, bør overveje disse helbredsrisici, inden de vælger deres fremtidige karriere. Men Lindström fremhæver, at meget afhænger af sværhedsgraden af deres sygdom. Unge astmatikere bør modtage vejledning for at hjælpe dem med at vurdere deres sikreste karrieremuligheder.

“Vi skal ikke forværre deres udfordringer ved at tilføje for voldsomme erhvervsmæssige restriktioner. Nu om dage lider de fleste astmatikere kun lidt. Med passende forholdsregler kan astmatikere klare sig fint i mange forskellige jobs.”

5 trin til en mere lungevenlig arbejdsplads

1. Minimer eksponering
   Hvis der er allergener til stede på arbejdspladsen, bør der tages forholdsregler for at minimere eksponering. Dette gøres fx ved nøje planlægning af arbejdet, passende ventilation og udsugning, monitorering af kemikalier og støv samt anvendelse af åndedrætsværn og andet beskyttelsesudstyr under risikable arbejdsprocedurer.

2. Identificer situationer med høj eksponering
   At tømme en sæk mel kan resultere i akut, højniveau eksponering for strømel. Eksponering af for høje doser kan være en betydelig udløser af astma.

3. Forbedring af arbejdsprocesserne
   Teknologi har forbedret sikkerheden selv i højrisiko-jobs. Maskiner og effektive filtre kan for eksempel hjælpe landbrugsmedhjælpere med at udføre mange opgaver.

4. Tydelige instruktioner
   Eksponering af for høje doser kan forekomme selv under simple arbejdsrutiner. Udtrykkelige instruktioner kan forebygge situationer, hvor medarbejdere begår farlige fejl som for eksempel at behandle industrikemikalier forkert eller rengøre et farligt spild med en højtryksrenser. Hvis medarbejdere i højrisiko-jobs udvikler erhvervsbetinget rhinitis eller astmasymptomer, bør de straks søge arbejdsmedicinsk behandling.

5. Invester i korrekt åndedrætsværn
   Medarbejdere kan beskytte sig mod farlige dampe og støv ved at bære enten en filter-halvmaske med ventil eller et ventileret åndedrætsværn. Moderne åndedrætsværn er avancerede og lette at bruge, men de kan stadig gøre visse processer langsommere ved at hæmme kommunikation.

Tekst af Johanna Paasikangas

Orion koncernen er et globalt finsk lægemiddelfirma. Vi udvikler, fremstiller og sælger human- og veterinærlægemidler samt aktive lægemiddelsubstanser.

Pulverinhalatoren, som er udviklet af Orion, er kernen inden for vort terapiområde astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).