Sådan påvirker klimaændringer og tab af natur vores vejrtrækning

Selvom klimakrisen ofte føles som et fjernt problem, kan dens konsekvenser være lige så tæt på os som den luft, vi indånder. Forskningen¹ viser, at der er en sammenhæng mellem klimaændringer – stigende globale temperaturer på grund af øget udledning af drivhusgasser – og de daglige udfordringer ved at leve med astma eller KOL. Der er også tegn på, at klimarelaterede begivenheder påvirker lungesundheden. Naturbrande udsender f.eks. skadelige partikler, der kan forringe luftkvaliteten².

"Klimaændringer er direkte forbundet med luftvejssundhed på grund af begivenheder som f.eks. naturbrande, der øger partikelforureningen og kan udløse astma og åndedrætsbesvær", siger dr. Tari Haahtela, professor emeritus i klinisk allergologi ved Helsinki Universitet. For dem, der allerede lever med astma eller KOL, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan klimaændringer kan forværre deres tilstand.

Større risiko for luftvejsproblemer

Flere og flere forskere forudsiger en stigning i luftvejssygdomme og tilfælde af astma og KOL, i takt med at den globale gennemsnitstemperatur stiger år for år.

"Vi ser allerede virkningerne af et varmere klima på luftvejssundheden, og risikoen vil kun fortsætte med at stige," advarer Haahtela.

En undersøgelse fra 2013³ af klimaændringernes stigende indvirkning på luftvejssundheden konkluderede, at klimaændringerne påvirker lungesundheden direkte gennem virkningen af ekstreme vejrbegivenheder og indirekte gennem ændringer i allergenniveauer, længere allergensæsoner, forringet luftkvalitet og en stigning i virusinfektioner som f.eks. influenza.

Undersøgelsen forudsagde også, at personer, der allerede har kroniske luftvejssygdomme, vil være blandt de mest modtagelige for de negative virkninger af klimaændringerne med øget risiko for forværringer som f.eks. hoste, hvæsende vejrtrækning, åndedrætsbesvær, skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser.

En rapport fra Environmental Protection Agency (EPA) forudsagde i 2023, at den klimarelaterede opvarmning, vi har oplevet siden det førindustrielle niveau, vil føre til et stigende antal astmatilfælde blandt børn i USA. De årlige astmatilfælde forventes f.eks. at stige med 4-11 % ved en opvarmning på 2-4 °C. The Global Asthma Report 2022⁴ fremhæver det presserende behov for at nedsætte disse risici og gøre noget for lungesundheden.

Hedebølger giver flere risici

Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) har rapporteret, at de sidste otte år har været de varmeste, der er registreret, og at hedebølger er blevet hyppigere og mere intense. Ekstrem varme får ikke kun luften til at føles tung og kvælende. For mennesker med luftvejssygdomme som f.eks. astma eller KOL er det en ekstra belastning af kroppen.

"Kroppens evne til at regulere temperaturen bliver overanstrengt under hedebølger, især hvis åndedrætssystemet allerede er belastet," forklarer Haahtela og sammenligner det med at gå i sauna.

Mange nyder at sidde i en sauna ved temperaturer på over 80 °C i ti minutter, men personer med åndedrætsproblemer kan opleve dette varmeniveau som uudholdeligt efter kun et par minutter.

"Mennesker med kroniske luftvejssygdomme kan ikke holde til lige så høje temperaturer som mennesker med sunde lunger. De er nødt til at forlade saunaen hurtigere," siger Haahtela. "Det svarer meget godt til, hvad de må kæmpe med under hedebølger, hvis de ikke kan få adgang til køligere opholdssteder."

Længere pollensæsoner og uventede trusler

Længere og mere intense pollensæsoner forværrer symptomerne hos mennesker med sæsonbetinget allergi og allergisk astma. I Finland har Haahtela ved selvsyn konstateret, at birkepollensæsonen nu begynder 1-2 uger tidligere og varer længere end for 15 år siden.

"Det betyder længere perioder med lidelser for dem, der er allergiske over for birke- eller græspollen," siger Haahtela.

Klimaændringerne medfører i ekstreme tilfælde også sjældne fænomener som "tordenvejrsastma", hvor storme knuser pollenkorn til bittesmå partikler, som den kraftige blæst fører dybt ned i lungerne. Det kan forårsage pludselige og alvorlige astmaanfald, selv hos mennesker, der ikke tidligere har haft astma.

"Tordenvejrsastma⁵ er et ekstremt udtryk for luftforurening under særlige vejrbegivenheder," siger Haahtela og bemærker, at ørkendannelse, der også er et resultat af klimaændringerne, i regioner som Sahara forværrer disse begivenheder – især i Middelhavslandene.

Hvorfor er naturen vigtig for vores lunger?

Klimaændringer, der fører til ekstreme vejrbegivenheder, er ikke det eneste, der belaster vores lunger. Forskningen har også vist, at luftvejssygdomme hænger sammen med et mere dybtliggende problem: vores adskillelse fra naturen. 70 % af verdens befolkning forventes ifølge FN at bo i byer i 2050.

Det påvirker vores lungesundhed, at vi er blevet adskilt fra naturen, og ifølge Haahtela er der en klar forbindelse⁶ til en stigning i antallet af astma- og allergitilfælde.

"Vores adskillelse fra naturen betyder, at vi bliver mindre eksponerede for forskellige mikrober og biogene kemikalier (det, vi indånder, spiser, drikker og rører ved), og det forstyrrer vores immunforsvar," siger Haahtela, "hvilket igen gør det sværere for kroppen at skelne mellem harmløse stoffer som f.eks. pollen eller dyrehår og reelle trusler."

"Hvis vi lever tættere på naturen og bringer naturlige elementer tilbage til vores byliv, vil det styrke vores immunforsvar og reducere risikoen for skadelige inflammatoriske reaktioner, der fører til sygdomme som astma og allergi."

Vores forhold til naturen kan derfor bidrage til at beskytte vores lungesundhed mod de forværrede konsekvenser af klimaændringerne og det tiltagende tab af natur. Haahtela påpeger, at anerkendelsen af den tætte forbindelse mellem vores velbefindende og planetens sundhed giver os endnu flere grunde til at beskytte den.

"Hvis vi genopretter forbindelsen til naturen og træffer gennemtænkte valg, beskytter vi ikke kun vores lunger, men styrker også vores bånd til den planet, vi lever på."

Dr. Tari Haahtela er en finsk lungelæge og allergolog, der er kendt for sin forskning i astma og allergi. Han har været leder af hud- og allergihospitalet i Helsinki i over 20 år og er professor emeritus ved Helsinki Universitet. Professor Haahtela var også leder af de betydningsfulde finske astma- og allergiprogrammer. Han har i sin forskning fokuseret på sammenhængen mellem stigningen i astma og allergi og ændringer i miljøfaktorer og menneskers livsstil.

 REFERENCER

1. Andersen ZJ, Vicedo-Cabrera AM, Hoffmann B, et al. Climate change and respiratory disease: clinical guidance for healthcare professionals. Breathe. 2023;19:220222. https://breathe.ersjournals.com/content/19/2/220222
2. Wilgus ML, Merchant M. Clearing the air: Understanding the impact of wildfire smoke on asthma and COPD. Healthcare (Basel). 2024 Jan 25;12(3):307. doi: 10.3390/healthcare12030307. PMID: 38338192; PMCID: PMC10855577. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38338192/
3. Barnes C, Alexis NE, Bernstein JA, Cohn JR, Demain JG, Horner E, Levetin E, Nei A, Phipatanakul W. Climate change and our environment: The effect on respiratory and allergic disease. J Allergy Clin Immunol Pract. 2013 Mar;1(2):137-41. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3654689/
4. Global Asthma Report 2022. https://www.globalasthmareport.org/
5. Kevat A. Thunderstorm asthma: Looking back and looking forward. J Asthma Allergy. 2020;13:293-299. https://doi.org/10.2147/JAA.S265697
6. Haahtela T, Laatikainen T, von Hertzen L, et al. A short history from Karelia study to biodiversity and public health interventions. Front Allergy. 2023;4:1152927. doi: 10.3389/falgy.2023.1152927. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36998574/

Af Laurel Colless

Orion koncernen er et globalt finsk lægemiddelfirma. Vi udvikler, fremstiller og sælger human- og veterinærlægemidler samt aktive lægemiddelsubstanser.

Pulverinhalatoren, som er udviklet af Orion, er kernen inden for vort terapiområde astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).